ISS GØR VERDEN REN

ACTIONMEN:

Per Krull, Ph.D. i CSR, Aarhus School of Business

Morten Nottlemann, Bæredygtighed og teknologi, Worldperfect 

Inge Werfer, Vugge til Vugge ekspert, Dakofa 

Kathrine Rasmussen, medstifter og procesdesigner, ACTIONTANK

Stine Laurberg Hansen, medstifter og procesplanlægger, ACTIONTANK

Nanna Frank, Grafisk dokumentar

 

Kunden:

ISS Facility Services A/S er Danmarks største facility services virksomhed med mere end 11.000 medarbejdere. ISS løser en række serviceopgaver for private og offentlige virksomheder og myndigheder indenfor bl.a. ejendomsdrift, catering og rengøring.

 

Udfordringen:

ISS er en virksomhed, der ligesom mange andre, står overfor stigende krav fra deres kunder og samarbejdspartnere om at have en stærk miljømæssig korrekt profil. ISS har i forvejen igangsat et stærkt CSR arbejde. De ønsker at udfordre, hvordan de kan tage det et skridt videre, inkorporer det i deres ydelser og være ledende inden for deres branche.

ISS har kontakt til en stor del af de danske kontorer gennem deres daglige rengøringsydelse. Deres indflydelse er stor hvis de f.eks. slukker lyset efter personalet i stedet for at lade det brænde hele natten eller bruger rengøringsmidler der forbedrer indeklimaet i stedet for at tilsætte kemikalier.

 

Resultatet:

ACTIONteamet designede et stærkt grønt koncept der var gennemtænkt fra A til Z. Det byggede på ISS’s rengøringsservice som den ser ud i dag, men hvor de enkelt element fra transport, og rengøringsmidler til affaldshåndtering og klude var undersøgt nøje og udskiftet med CO2 neutrale elementer og det populære miljøkoncept ”Vugge til Vugges” principper,

Det bæredygtige grønne rengøringskoncept blev præsenteret for Divisions Direktør i ISS Ole Breinholt sammen med en grundig plan for implementering af konceptet i virksomheden.    

 

Tanja Lykke Jensen, Serviceleder: ”Jeg var meget imponeret over slutresultatet ved præsentationen. Vi leverede et godt fundament at arbejde videre på”

 

Maria Bøge, Teamleder i Center for Mangfoldighed: ”Jeg kan absolut anbefale ACTIONTANK til andre. ACTIONTANK kan på en spændende og professionel måde bidrage til at udvikle f.eks. nye forretningsområder”.

 

Dorthe Petersen, Kundechef; ” Det var en hårdt styret proces der gav resultat, med helt andre metoder end dem vi normalt arbejder med.”

 

Processen

Designprocessen strakte sig over 5 dage, hvor ansatte fra forskellige afdelinger i virksomheden fokuserede på at udvikle fremtidens grønne og innovative rengøringskoncept. Sammen med ACTIONmændene, Per Krull, ekspert i CSR, Inge Werfer, konsulent fra Dakofa og Cradle to Cradle, og Morten Nottlemann fra Worldperfect var et solidt designteam sat med bred viden om emnets kompleksitet fra transport og affald til kundebehov og produktudvikling.

For at inddrage flest mulige fra ISS på det rigtige tidspunkt i processen og minimere den enkeltes arbejdsomkostninger i projektet, var det et mere eller mindre nyt hold der stillede op hver morgen.

For at sikre en kontinuitet i arbejdet og at de forskellige dage byggede oven på hinanden, udviklede vi en ny metode til vidensoverlevering. Den sikrede at både indsigter, refleksioner og ideer blev bragt videre, til næste dags udvikling af koncepterne. 

 

Pernille Storm-Larsen, Sales Excellence Manager om procesmetoden:” Det konstante skift i arbejdsmetoder til at komme videre med konceptet – det holder hjernen og ideerne i gang”.

 

Maria Bøge, Teamleder i Center for Mangfoldighed, ISS om workshoppen.” Det vigtigste jeg lærte var, at vi ikke fremover i ISS skal være bange for at sætte vidt forskellige mennesker på tværs af organisationen sammen i teams. Det gav både en god proces og et godt produkt”.

 

Anne Emilie Suhr, Kundechef:”Det er befriende at have ”fremmede” til at styre en proces, det gør at deltagerne kan koncentrere sig om processen (…) deltagerne skal kun koncentrere sig om at byde ind med viden og kreativitet (…).

"Jeg var meget imponeret over slutresultatet - et godt fundament at arbejde videre på"
"Det konstante skift i arbejdsmetoder til at komme videre med konceptet – det holder hjernen og ideerne i gang”
”Jeg kan absolut anbefale ACTIONTANK til andre. ACTIONTANK kan på en spændende og professionel måde bidrage til at udvikle f.eks. nye forretningsområder”